Interlingua-snakkeklub

Interlingua-snakkeklub på Nørrebro Bibliotek

Den anden tirsdag i hver måned holdes Interlingua-snakkeklub – kom og snak med.

Det aktive og flotte Nørrebro Bibliotek – i gåafstand fra Nørrebro S-togsstation og let at komme til med bus og cykel – har også en interlingua-snakkeklub, naturalmente.

Den 2. tirsdag i hver måned klokken 17-19 er alle velkomne til at deltage i en snak om og på interlingua sammen med Claus Bruun, Dansk Interlingua Unions næstformand, og Thomas Breinstrup, DIUs formand. Man behøver ikke at melde sig til for at deltage – man dukker blot op og sætter sig for at tale. Klubben er nemlig ikke et kursus men giver mulighed for at tale sammen på interlingua om alle mulige emner – ud fra deltagernes niveau.

Nørrebro Bibliotek har siden 2010 haft snakkeklubber på en lang række sprog. Biblioteket har et meget sproginteresseret publikum. Derfor skal der selvfølgelig også være en Club de conversation in interlingua.

Snakkeklubberne samles i den store, flotte biblioteksbygning rundt om små borde, så det er let at lade sig inspirere til at være med. Mange interesserede kommer forbi for at få lidt at vide, fordi de er blevet nysgerrige, da de har hørt samtalen gå og har forstået meget.

Interlingua-snakkeklubben blev startet i december 2023. Siden er der blevet snakket rigtigt meget – indimellem også med deltagere fra andre samtidige snakkeklubber. Biblioteket giver gratis kaffe, the, frugt og småkager, så samtalerne virkelig kan gå.

Nørrebro Biblioteks adresse er Nørrebrogade 208, 2200 København N. Læs mere på interlingua-snakkeklubbens egen side, og følg med på Interlingua-snakkeklubs Facebook-side.

Du er også velkommen til at kontakte næstformand Claus Bruun direkte og høre nærmere.

 

Find meget mere

Der er let adgang til masser af (ofte gratis) kursusmaterialer, bøger, e-bøger og lyd på interlingua, som kan hjælpe og inspirere. Brug det!



 LE PAROLA DEL DIE 



Dansk Interlingua Union (DIU) er Nordens ældste interlingua-organisation, stiftet i 1960.
Le Union Danese pro Interlingua (DIU), le organisation nordic le plus vetere de interlingua, fundate in 1960. |