Dansk Interlingua Union (DIU) er Nordens ældste interlingua-organisation, stiftet i 1960, og repræsenterer Danmark i Verdensinterlinguaunionen (UMI). Le Union Danese pro Interlingua (DIU) es le organisation nordic le plus vetere de interlingua, fundate in 1960, e representa Danmark in le Union Mundial pro Interlingua (UMI). © 2020 Dansk Interlingua Union
Masser af interlingua-bøger

Fakta

Interlingua i korthed

Fællesgloserne på engelsk, tysk, fransk, spansk, russisk, italiensk og portugisisk udgør i sig selv et sprog. Findes en glose på mindst tre af disse sprog, er den internationalt kendt. Hjælpesproget interlingua består udelukkende af disse fællesgloser, der forståes af flere hundrede millioner mennesker ... også selv om de aldrig har set eller hørt om interlingua før. Samtidig er interlingua helt uden irriterende undtagelser i sin grammatik.

“Sproget i sprogene”

Interlingua er en slags “sproget i sprogene”. Det bruges på skrift og i tale som ethvert andet sprog. Den store forskel er, at interlingua er neutralt, fordi det ikke på forhånd er modersmål for et bestemt folkeslag, og grammatikken er fuldstændig regelmæssig. Det gør interlingua meget let at lære, især fordi størstedelen af ordene vil kunne genkendes fra de danske fremmedord. På et par måneder bruger man det flydende, og så kan man faktisk også “snyde” ved at bruge interlingua på rejser – som en slags “fup-portugisisk”, “fup- spansk” eller “fup-italiensk”, som lokalbefolkningen forstår uden at kende det.

27 års forarbejde

Et hold sprogfolk og -forskere fra hele verden samlet i International Auxiliary Language Association (Den internationale Hjælpesprogsorganisation, forkortet IALA) arbejdede i 27 år med at finde alle de internationale ord, der i dag udgør interlinguas ordforråd. Mange af dem kender vi fra vore egne fremmedord. I 1951 blev de to første bøger om interlingua, “Interlingua-English Dictionary” og “Interlingua Grammar”, udgivet. Interlingua bruges som alle andre sprog i bøger, tidsskrifter, på Internet, i korrespondance, på internationale konferencer og kongresser, under besøg i andre lande, o.s.v.

Nordiske interlingua-

træf hvert andet år

Nordisk interlingua-træf holdes hvert andet år (i lige årstal). Det første træf blev holdt i 1998 på Lunds Universitet i Sverige. I 2002 var den tidligere islandske præsident og UNESCOs nuværende sprogambassadør Vigdís Finnbogadóttir protektor for det nordiske interlingua-træf. Interlingua- brugere og -interesserede fra Danmark, Norge, Sverige og Finland bruger – sammen med besøgende interlingua-brugere fra andre lande – en hyggelig weekend sammen på at koordinere ideer, tale interlingua, synge og spille på interlingua, diskutere nordisk interlingua-samarbejde og ganske enkelt lade batterierne op. Dertil kommer nogle dage med intensive interlingua-kurser for begyndere og mere øvede brugere. Læs mere her

Første kvindelige

præsident for UMI var

svensker

Første kvinde som præsident for Verdensinterlinguaunionen (UMI) er svenskeren Barbara Rubinstein, Göteborg. Hun bestred posten 2001-2010. I 2015 blev Alix Mahé-Potet fra Frankrig præsident for UMI, der er stiftet i 1955. Hun afløstes i 2020 af sin lillesøster, Madeleine Mahé, ligeledes Frankrig. UMI har repræsentanter og medlemmer på fem kontinenter.

Nobelpristager blandt

æresmedlemmer

Nobelpristageren i økonomisk videnskab, amerikaneren James M. Buchanan (1919- 2013), er et indtil nu fire æresmedlemmer af Union Mundial pro Interlingua (UMI). De tre andre er den italienske filosof og universitetsprofessor Giovanni Blandino (1923-2011) fra Rom, forskningsdirektør for International Auxiliary Language Association 1946-1948 og senere professor i lingvistik og doktor ved Sorbonne- universitetet i Paris, André Martinet (1908- 1999) samt professor i lingvistik Jeanne Martinet (1920-2018), Frankrig. UMIs æresmedlemmer anerkender, at UMI er en respektabel organisation og interlingua et projekt, der er værd at støtte.
Interlingua – naturalmente

Interlingua i

encyklopædien

Den Store Danske Encyklopædi bruger halvanden spalte på at omtale interlingua. Et lille skema angiver fint, hvordan interlingua-glosernes tætte lighed med f.eks. fransk, spansk og danske fremmedord er en glimrende indgang til at lære interlingua-ord eller fordybe sig mere i dem.

Interlingua har egne

biblioteksgrupper

De danske biblioteker indførte i 1998 to nye grupper i sit omfattende katalogiseringssystem af bøger. “Interlingua” og “Interlingua-skønlitteratur” har fået selvstændige indgange, fordi antallet af titler på sproget til stadighed vokser.

Eksperter anbefaler

interlingua i gymnasiet

I en rapport til det svenske undervisningsministerium konstaterer teol. dr. Jan Jansson, at interlingua “trots den ganska begränsade undervisningstiden kan läras in relativt snabbt.” “Ämnet allmän språkkunskap har ofta av eleverna uppfattats som ett ganska verklighetsfrämmande ämne av språkhistorisk och teoretiskt lingvistisk typ. Genom att i stället anknyta till ett existerande, om än artificiellt språk, har elevernas intresse för ämnet ökat, vilket bl a avspeglas i att ganska många elever väljer ämnet som utökad studiekurs. Särskilt för naturvetare är ämnet nyttigt, bl a därför att viss vetenskaplig litteratur, t ex sammandrag av tidningsartiklar i internationell vetenskapliga tidskrifter publiceras på interlingua.”

15. januar er den årlige

interlingua-dag

Die de Interlingua (Interlingua-dagen) holdes hvert år den 15. januar, dagen for udgivelsen af den første interlingua-bog, “Interlingua-English Dictionary” fra 1951. Interlingua-brugere og -interesserede over hele kloden benytter dagen til at gøre opmærksom på sproget ved sammenkomster, arrangementer og udstillinger. Læs mere her
Dansk Interlingua Union
Interlingua-bøger

Fakta

Interlingua i korthed

Fællesgloserne på engelsk, tysk, fransk, spansk, russisk, italiensk og portugisisk udgør i sig selv et sprog. Findes en glose på mindst tre af disse sprog, er den internationalt kendt. Hjælpesproget interlingua består udelukkende af disse fællesgloser, der forståes af flere hundrede millioner mennesker ... også selv om de aldrig har set eller hørt om interlingua før. Samtidig er interlingua helt uden irriterende undtagelser i sin grammatik.

“Sproget i sprogene”

Interlingua er en slags “sproget i sprogene”. Det bruges på skrift og i tale som ethvert andet sprog. Den store forskel er, at interlingua er neutralt, fordi det ikke på forhånd er modersmål for et bestemt folkeslag, og grammatikken er fuldstændig regelmæssig. Det gør interlingua meget let at lære, især fordi størstedelen af ordene vil kunne genkendes fra de danske fremmedord. På et par måneder bruger man det flydende, og så kan man faktisk også “snyde” ved at bruge interlingua på rejser – som en slags “fup-portugisisk”, “fup-spansk” eller “fup-italiensk”, som lokalbefolkningen forstår uden at kende det.

27 års forarbejde

Et hold sprogfolk og -forskere fra hele verden samlet i International Auxiliary Language Association (Den internationale Hjælpesprogsorganisation, forkortet IALA) arbejdede i 27 år med at finde alle de internationale ord, der i dag udgør interlinguas ordforråd. Mange af dem kender vi fra vore egne fremmedord. I 1951 blev de to første bøger om interlingua, “Interlingua-English Dictionary” og “Interlingua Grammar”, udgivet. Interlingua bruges som alle andre sprog i bøger, tidsskrifter, på Internet, i korrespondance, på internationale konferencer og kongresser, under besøg i andre lande, o.s.v.

Nordiske interlingua-

træf hvert andet år

Nordisk interlingua-træf holdes hvert andet år (i lige årstal). Det første træf blev holdt i 1998 på Lunds Universitet i Sverige. I 2002 var den tidligere islandske præsident og UNESCOs nuværende sprogambassadør Vigdís Finnbogadóttir protektor for det nordiske interlingua-træf. Interlingua- brugere og -interesserede fra Danmark, Norge, Sverige og Finland bruger – sammen med besøgende interlingua-brugere fra andre lande – en hyggelig weekend sammen på at koordinere ideer, tale interlingua, synge og spille på interlingua, diskutere nordisk interlingua-samarbejde og ganske enkelt lade batterierne op. Dertil kommer nogle dage med intensive interlingua-kurser for begyndere og mere øvede brugere. Læs mere her

Første kvindelige præsident

for UMI var svensker

Første kvinde som præsident for Verdensinterlinguaunionen (UMI) er svenskeren Barbara Rubinstein, Göteborg. Hun bestred posten 2001-2010. I 2015 blev Alix Mahé-Potet fra Frankrig præsident for UMI, der er stiftet i 1955. Hun afløstes i 2020 af sin lillesøster, Madeleine Mahé, ligeledes Frankrig. UMI har repræsentanter og medlemmer på fem kontinenter.

Nobelpristager blandt

æresmedlemmer

Nobelpristageren i økonomisk videnskab, amerikaneren James M. Buchanan (1919-2013), er et indtil nu fire æresmedlemmer af Union Mundial pro Interlingua (UMI). De tre andre er den italienske filosof og universitetsprofessor Giovanni Blandino (1923-2011) fra Rom, forskningsdirektør for International Auxiliary Language Association 1946- 1948 og senere professor i lingvistik og doktor ved Sorbonne-universitetet i Paris, André Martinet (1908-1999) samt professor i lingvistik Jeanne Martinet (1920-2018), Frankrig. UMIs æresmedlemmer anerkender, at UMI er en respektabel organisation og interlingua et projekt, der er værd at støtte.
Interlingua-badge

Interlingua i encyklopædien

Den Store Danske Encyklopædi bruger halvanden spalte på at omtale interlingua. Et lille skema angiver fint, hvordan interlingua-glosernes tætte lighed med f.eks. fransk, spansk og danske fremmedord er en glimrende indgang til at lære interlingua-ord eller fordybe sig mere i dem.

Interlingua har egne

biblioteksgrupper

De danske biblioteker indførte i 1998 to nye grupper i sit omfattende katalogiseringssystem af bøger. “Interlingua” og “Interlingua-skønlitteratur” har fået selvstændige indgange, fordi antallet af titler på sproget til stadighed vokser.

Eksperter anbefaler

interlingua i gymnasiet

I en rapport til det svenske undervisningsministerium konstaterer teol. dr. Jan Jansson, at interlingua “trots den ganska begränsade undervisningstiden kan läras in relativt snabbt.” “Ämnet allmän språkkunskap har ofta av eleverna uppfattats som ett ganska verklighetsfrämmande ämne av språkhistorisk och teoretiskt lingvistisk typ. Genom att i stället anknyta till ett existerande, om än artificiellt språk, har elevernas intresse för ämnet ökat, vilket bl a avspeglas i att ganska många elever väljer ämnet som utökad studiekurs. Särskilt för naturvetare är ämnet nyttigt, bl a därför att viss vetenskaplig litteratur, t ex sammandrag av tidningsartiklar i internationell vetenskapliga tidskrifter publiceras på interlingua.”

15. januar er den årlige

interlingua-dag

Die de Interlingua (Interlingua-dagen) holdes hvert år den 15. januar, dagen for udgivelsen af den første interlingua-bog, “Interlingua-English Dictionary” fra 1951. Interlingua-brugere og -interesserede over hele kloden benytter dagen til at gøre opmærksom på sproget ved sammenkomster, arrangementer og udstillinger. Læs mere her
Dansk Interlingua Union (DIU) er Nordens ældste interlingua-organisation, stiftet i 1960, og repræsenterer Danmark i Verdensinterlinguaunionen (UMI). Le Union Danese pro Interlingua (DIU) es le organisation nordic le plus vetere de interlingua, fundate in 1960, e representa Danmark in le Union Mundial pro Interlingua (UMI).