Kom godt i gang

Her er masser af muligheder for at bruge interlingua

Det er nemt at komme i gang med at lære og bruge interlingua. Her er en masse materialer, som du selv kan hente og evt. printe ud. Derudover kan du købe bøger – kurser, grammatikker, ordbøger, læse-let-bøger, original og oversat litteratur, skønlitteratur, faglitteratur m.m. – gennem Union Mundial pro Interlingua (UMI).

Interlingua-grammatik
Her er hele interlinguas grammatik forklaret på dansk – kortfattet men instruktivt og med mange gode eksempler. En praktisk opslagsbog for danske (og nordiske) interlingua-brugere. Køb den direkte på nettet (ca. 60 kr. + porto).
Stor interlingua-interlingua ordbog
2.500 af de hyppigst brugte ord er for første gang forklaret – på interlingua – med masser af eksempler og tegninger og udelukkende ved at bruge de 2.499 andre ord i ordbogen. 256 sider med over 360 illustrationer og masser af eksempler. Køb den direkte på nettet (ca. 100 kr. + porto).

Kort interlingua-grammatik og -ordliste
Her er 400 hyppigt brugte interlingua-ord og en ultrakort grammatik. Så er det bare med at komme i gang med at tale!

Interlingua – kort introduktion og miniordbog
2.000 af de hyppigste ord fra interlingua til dansk og fra dansk til interlingua i en praktisk mini-ordbog og med en kort grammatik samlet i et 36 siders hæfte, klar til at blive printet ud. Med denne ordbog ved hånden kan du klare de fleste dagligdags situationer på interlingua.

Interlingua-kursus for begyndere
Komplet kursus i 15 illustrerede og korte lektioner med ordliste, grammatik og små opgaver, så du får et ordforråd på omkring 750 ord og et godt kendskab til at læse og selv bruge interlingua. Alle lektionerne er indtalt som lydfiler, der også kan hentes.

Interlingua på rejsen
Rejseparlør i praktisk mini-format med masser af nyttige gloser og sætninger til brug på rejser i hele verden. Print ud og fold selv. Alle gloserne er indtalt på dansk og interlingua som MP3-fil (26 minutter), som du kan hente her.

Fem minutter på interlingua
Fem ultrakorte lektioner i interlingua med lyngrammatik, så du kan komme hurtigt i gang. Alle lektionerne er indtalt som lydfiler – og hver lektion er på blot 30-40 sekunder. Så er det nemt at lytte med og øve sig på udtalen.

Brevkursus i otte lektioner
Lær interlingua gennem otte korte lektioner på hver fire A5-sider. Her lærer du nyttige sætninger, nye ord, ser på den helt regelmæssige grammatik og løser nogle sjove opgaver, mens du samtidig finder ud af, hvor meget du egentlig kan bruge interlingua til. Få opgaverne rettet undervejs. Hent den første lektion her, send den ind, og få de næste lektioner tilsendt. Hent også MP3-filerne med interlingua-teksterne indtalt.

Interlingua-grammatik i mikroformat
Her er det lynhurtige overblik over hele grammatikken på verdens letteste sprog: Otte bittesmå sider er nok, og der er gode eksempler undervejs. Inspirationen til mikrogrammatikken stammer fra Svenska Sällskapet för Interlingua (SSI). Print den ud på begge sider – så har du to små hæfter.

Basic interlingua – klar dig med 1.000 ord
Canadiske Norman Thorntons geniale liste med de 1.000 nyttigste ord på interlingua gør det muligt at sige næsten alt – og så fylder de kun et enkelt A4-ark!

 

Masser af gode
bøger – gå på jagt

Der er masser af muligheder for at finde gode bøger på interlingua. Man kan købe dem online og betale med almindeligt kreditkort eller med Paypal.

Union Mundial pro Interlingua: Stort udvalg af lærebøger, ordbøger, grammatikker, skøn- og faglitteratur

Servicio de Libros UMI: Stort udvalg af især lidt ældre bogtitler i alle genrer.


Få bladene digitalt
og spar penge

Der er penge at spare ved at være miljørigtig – og blive digital abonnent på det nordiske blad Actualitates og det internationale nyhedsmagasin Panorama in interlingua, samtidig med at du støtter arbejdet for at udbrede interlingua i Danmark.

Du får bladene i PDF-format og fuldt i farver, lige så snart de er udkommet, du sparer penge og bidrager til mindre administration og mindre CO2-udslip.

Bliv digital abonnent for blot 150 kroner og få fire numre af Actualitates (hvert nummer er på 12 sider) og seks numre af Panorama in interlingua (28 sider pr. nummer).


Find meget mere

Der er let adgang til masser af (ofte gratis) kursusmaterialer, bøger, e-bøger og lyd på interlingua, som kan hjælpe og inspirere. Brug det!



 LE PAROLA DEL DIE 


Dansk Interlingua Union (DIU) er Nordens ældste interlingua-organisation, stiftet i 1960.
Le Union Danese pro Interlingua (DIU), le organisation nordic le plus vetere de interlingua, fundate in 1960. |